Der kan være mange grunde til at søge individuel terapi. Måske føler du dig usikker eller trist. Måske oplever du et manglende selvværd. Der kan også være relationer enten privat eller på dit arbejde, som påvirker dit humør i en negativ retning.
Flere kommer i terapi med et ønske om at få det anderledes eller endda få besværlige følelser til at gå væk. Det er sjældent det, terapi kan fikse. Derimod kan terapi være med til, at du i højere grad kan slutte fred med nogle af de følelser, du har, og nogle af de livsomstændigheder du er i.
Forventningsafstemning
Der er forskel på, hvor lang tid et individuelt forløb tager, og det
hænger sammen med, hvor svære problematikkerne er. Som minimum skal man forvente 3 samtaler, og for nogle vil det være et forløb på op
mod et år. Efter senest tredje samtale vil jeg i fællesskab med dig
vurdere, om et kort eller et længere forløb giver mening.
Det tager tid at skabe forandringer, hvor uhensigtsmæssige mønstre er groet fast, og man skal derfor forvente, at et terapeutisk forløb er en proces, der tager tid.
Jeg tager altid udgangspunkt i din unikke situation, når jeg starter et
forløb med individuel terapi. Det er dig, det handler om, og for at du
kan være den bedste udgave af dig selv – for dig og dine nære, er det
vigtigt, at vi tager afsæt i din situation.
Typiske temaer i individuel terapi:
- vanskeligheder ved at rumme egne følelser, vrede, glæde,
tristhed, skyld, skam, angst/frygt, ensomhed, jalousi og
misundelse - overforbrug af stimulanser
- mistrivsel i familien og parforholdet
- mistrivsel på ens arbejdsplads
- stress og udbrændthed
- præstationsangst
- skilsmisse
- oplevelse af ofte at komme på kant med andre mennesker
- at mangle retning i livet
- at have svært at sætte grænser for sig selv og andre
- lavt selvværd – høj selvkritik
- tab, sorg og traumer
- at føle sig forkert, usikker og misforstået
- manglende tillid til andre mennesker
- Livskriser ( Fyring, sygdom eller andre forandringer i livet)
- Angst, depression eller tristhed
- Sorg (efter dødsfald eller en ulykke)